eReolens nyhedsbrev
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 
 

Lyse nætter og stærke historier

 
Vi venter så længe på den danske sommer, at det næsten virker magisk, når den endelig kommer.
 
Måske er sommeren tiden til den store roman, du aldrig fik læst. Måske til spænding under åben himmel, varme kærlighedshistorier eller inspirerende fortællinger, der giver nye perspektiver.  
 
Vi ønsker dig en sommer fyldt med lyse nætter, gode historier og øjeblikke, du har lyst til at blive i lidt endnu.
 

Lyse nætter

 
 
Ella og Benn mødes en juniaften i Stockholm, og genser tilfældigt hinanden 12 år senere. Men skal en enkelt aften diktere et liv?
 
 
Kombineret romance og krimi om plus size-influenceren Daphne, der skal til sin eksvenindes ekstravagante sommerbryllup.
 
 
Skøn roman om fire venner i Bristol, der genforenes efter 20 år og reflekterer over ungdom, venskab, livsvalg og uopfyldte drømme.
 
 
Psykologisk thriller om forsvundne børn, der er så barsk og uhyggelig, at den er bedst at læse, når det ikke er helt mørkt udenfor!
 

Midsommermagi

 
 
Kærlig og humoristisk roman om bibliotekaren Kamma, der beslutter at gå i lære som heks hos låneren Birgitte. 
 
 
Stemningsfuld japansk krimi, hvor logiske slutninger og overraskende videnskab må i brug for at opklare et mystisk dødsfald.
 
 
Poetisk og stilsikker beskrivelse af et mørkt kapitel i historien, baseret på en heksejagt i 1600-tallets Nordjylland. 
 
 
Da Johanne finder en måde at glide ind i familiens glemte kvinders erindringer, åbner sig en brutal og fascinerende verden.
 
 

Nyt på eReolens hylder

 
Vi får hele tiden nye titler på eReolen - både helt nye udgivelser og bøger, du måske har gået og glædet dig til, og som nu er tilgængelige i appen.
 
Her er nogle af dem:
 
Forsiden på Offer
 
Forsiden på Stormtid
 
Forside på Skyggen over skoven
 
Forsiden på Autsider
 
Forsiden på Den franske datter
 
Forsiden på Alt det jeg glemte at huske
 
Forsiden på Lad dem-teorien
 
Forsiden på Når man elsker
 
 

Månedens blå: hjemve, identitet og overlevelse

 
Blå bøger på eReolen tæller ikke med i din månedlige lånekvote. Hver måned sætter vi spot på en titel, og i juni er det Bent Hallers gendigtning af Odysseen.
Tidløs pageturner
 "Odysseen" er en af verdens ældste fortællinger og et fundamentalt værk i den europæiske kulturhistorie. Homers klassiske heltedigt undersøger, hvordan mennesket bevarer sig selv gennem modgang og transformation og danner grundlag for utallige referencer og fortællinger.
 
Bent Hallers gendigtning
Bent Haller har gendigtet fortællingen og tilfører den erotik og psykologisk dybde. Hans fokus er forholdet mellem Odysseus og sønnen Telemachos og Telemachos’ udvikling til mand. Erotiske møder og stærke kvinder fylder mere, mens de klassiske sørøverhistorier træder i baggrunden. Mørket, kampene og rejsen står stadig stærkt.
 
Ny filmatisering
Christopher Nolans "The Odyssey" er den seneste filmatisering af Homers helteepos med Matt Damon i hovedrollen. Anmelderne roser filmen for dens episke billedside og intense havoptagelser. Filmen har premiere i Danmark midt i juli.

Læs og lyt i appen eller på dit lokale biblioteks hjemmeside.